LEO BRUUN, kornet – orkesterleder
Leo er kendt for sit melodiøse kornet spil både i soli og ensemble-spil. Det er blevet til CD indspilninger med nogle af genrens ypperste Acker Bilk, Brian Carrick, Ole “Fessor” Lindgren m.fl. I New Orleans har han spillet sammen med bl.a. Narvin Kimball og Chris Burke.
VAGN SØRENSEN, Klarinet.
Vagn har i en menneskealder “huseret” i det sønderjyske traditionelle jazzmiljø. Med sin “dejlige tone” og sit swingende spil er han en gevinst for et hvert New Orleans band både som solist og sit “kælne væven” rundt om kornetten.
JØRGEN RIIS JEPSEN, bas.
Jørgen har spillet med alt og alle på den danske traditionelle jazz-scene. Som en af de få mestrer han “slap-bas” spillet både i de hurtige numre og de langsomme ballader. Hans fyldige og swingende tone når uden forstærkning ned i de fjerneste kroge af lokalet.
FLEMMING LAURITSEN, banjo.
Flemming er især kendt for sit solide klangfulde banjospil. Flemming og Leo har “hængt sammen” siden slutningen af 80’erne og har udover 10 CD indspilninger turneret sammen i Danmark, Tyskland og England.